Det hele værd

Vi har interviewet en pædagog på Østermølle skole. Hun har valgt at arbejde med handicappede, da hun havde fået en ”smagsprøve” ved at have et gymnastikhold med handicappede. Hun havde en mening om at en pædagog ikke er noget man blev, men noget man var. En god pædagog kan sætte sig i andres sted, se hvad de forskellige har brug for, se den vej der føre nogen steder hen, og ikke mindst se børns kompetencer. Det sværeste ved at være pædagog er, at man ikke altid kan føle sig tilstrækkelig og derfor acceptere at det næst bedste er godt nok. Det vigtigste når man får nye børn er, at lære dem og deres vaner at kende og ruste dem til livet, f.eks. lære dem at sidde pænt, spise ordentligt osv. så de kan lære at begå sig. Det gør ikke noget, at man kan se, at man er anderledes. På Østermølle skole arbejder vi på hvert enkel individ, men samtidig får de meget ud af og være med i en klasse. Det er pædagogen der har størst ansvar, men uddelegere arbejdet til medhjælperne, og derefter har de begge et stort ansvar. Som pædagog vil du ikke altid kunne undgå, at tage arbejdet med hjem, da du ikke bare kan tage det ud af hovedet. Derfor briefer vi ofte med kollegaerne efter arbejde, så man kan sætte ord på sine følelser. Sin viden fra skolen ligger i bagagen og engang imellem har man behov for at hive den frem og bruge den. Dog undrer det hende at man ikke får mere at læring om specialområdet, enten kan man lide specialområdet eller også kan man ikke. Hvad gør det hele værd? Hun slog ud med armene og sagde med smilende ansigt ”i skulle prøve det!”.