redegørelse  

den tværkulturelle model kan bruges til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter i kultur mødet for eksempel ved at lave en direkte sammenligning mellem det moderne kulturlivs ungdom og det traditionelle kulturlivs ungdom, og der ud fra kan man så analysere sig frem til hvorfor visse grupper af unge har så svært ved at passe ind. Problemet ved denne model er at hvis man ikke tænker over hvordan man bruger den kan det ende med stereotype forestillinger. Modellen forholder sig ikke til hvad der bestemmer en given kultur som kultur eller at den der betragter kultur også selv er et produkt af kultur.

den transkulturelle model har udgangspunkt i at det er mennesker der mødes, ikke kulturer, og at der i disse møder udveksles og skabes kultur. Hvilket gør kultur til en evig proces. denne model ser på kultur gennem kultur og forholder sig til hvilke der udpeger en given enhed som kultur, hvilket gør at det er umuligt at være objektiv da den peger på at den der betragter kultur også er kulturbærer. I den transkulturelle model er det ikke kulturerne der er i centrum men derimod deres samspil og kontekster.

forforståelse er en slags forudgående erfaring der gør, at man gør visse ting, måske uden at tænke over det da man gennem sit liv har oplevet andre gøre det og så begynder man også selv at gøre de ting som for eksempel når vi går ned i knæ for at skal snakke med et barn det er formentlig noget vi selv har prøvet at voksne gjorde da vi var små. Problemet med forforståelserne er at de ikke længere er helt klare og dette kan give udslag i misforståelser, konflikter og små sjove episoder hvor det er nødvendigt at vi tænker dybere over den danske kultur og kulturbegrebet generelt. Ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson er forforståelse med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er også forforståelsen der muliggør redundans.

Redundans er en overflod der skaber en sikkerhed for forståelse mellem to personer der snakker sammen. Så længe de har den samme referenceramme vil der kunne undlades noget fra et udsagn og modtageren vil stadigvæk kunne gætte det undladte. et problem i dag er at referencerammen ikke kan antaget at være det samme ved studerende og undervisere i majoritetskulturen.

For at ændre sit perspektiv er man nødt til at bevæge sig og se tingene fra en ny vinkel fordi vi kun ser en lille ting af gangen og ikke det store hele. Det kræver bevægelse i tid og rum og dette kræves også i forbindelse med kultur.


Kilde: Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer, 1 udgave, 1 oplæg, systime academic 2004.